Betonbordplader
Start med at fremstil en støbeform. Du kan bruge alm. vandfast krydsfinér, eller østen finér med den helt glatte overflade som på billedet.
Borpladen støbes på hovedet, så den færdige ovrflade afhænger meget af hvad der støbes op i mod. Plast giver den glatteste overflade, men kan være svært at styre (folder).
2.
Rammen
Skru nogle lægter på til at holde siderne der fremstilles af samme finér, og i den højde som man ønsker at borpladen skal være tyk.
3.
Ben
Denne model laves så der ikke er beton i hjørnerne. Herved er benene synlige oppefra. Der placeres firkant stolper i hver hjørne, og på dem fastgøres BMF vinkelbeslag som benene senere skal sidde på.
4.
Betonblandingen
Man kan købe færdig blandet beton fra forskellige producenter. Her anvendes Maxit tørbeton 0-4 mm. Se evt. mere på www.maxit.dk
5.
Fyld formen
Når formen er ½ fyldt med betonblandingen lægges et rionet (armeringsnet) i for at armere betonen, fyld herefter resten af formen op.
6.
Vibrer luften ud
For at få alle små luftbobler ud af blandingen, er det vigtigt at vibrere betonen. Man kan bruge en borehammer elle en slagboremaskine (uden bor eller med en 8mm bræddebolt isat) og blot holde den hårdt på formens bund.
7.
Ret overfladen
Når betonen har sat sig lidt (ca efter en time) kan man trække overfladen af, med et lige bræt for at få en så glat bund på bordet som muligt. Bevæg brætet i et zig zag mynster.
Dæk betonen af med plastik for at undgå en for hurtig ophærdning samt heraf kommende svindrevner. Lad betonen tørre 2 døgn inden det tages ud af formen.
8.
Glitning
Der kan være små huller i overfladen på trods af vibreringen. Overfladen glittes med en meget tynd betonblanding for at lukke hullerne.
9.
Vedlighold
Som fremtidig vedligholdelse, kan man kan give overfladen bivoks eller sæbespåner. Dette beskytter den mod nedtrængen af farvene væsker.
10.
Alternative søgeord
Cementbord, betong, stenbord, varmefast bord, afsætningsbord, rivenet.
Find også håndværkere på handyman.dk !
Du kan naturligvis også finde en handyman her på handyman.dk.
Alle håndværkere bliver kvalitetsbedømt af tidligere brugere så
du kan få et godt billede af hvem du er ved at lukke indenfor.