FORSIDE   |   SITEMAP   |   INFORMATION   |   PRESSEN SKREV BLIV FORFATTER   |   LOGIN



Forsiden

Test din viden

Gør-det-selv artikler

Spørgehjørnet

Kunos værksted

 


Reparationer udskriv     tip en ven     fundet en fejl?


Løbesod kan stoppes
1. Løbesod
Løbesod er et meget genstridigt fænomen, og mange maleres store problem. Det kan nemlig sive igennem langt de fleste maler produkter, uanset hvor mange lag der lægges. Soden er jo allerede sivet igennem skorstenens tykke mørtelfuger, så der skal noget til at stoppe det.
2. Hvad er løbesod?
Løbesod opstår når kondenseret vand blandes med uforbrændte røggasser. Godt tørret dansk brænde indeholder ca. 20% vand. Det betyder at for hver 10 kg brænde du afbrænder, sender du 2 liter vand ud i skorstenen som damp. Hvis forbrændingen soder (får for lidt luft), og røgtemperaturen er for lav, under 65 C målt lidt nede i skorstenspiben, så produceres der løbesod.

Gammel løbesod kan blive ved at trænge igennem puds mørtelfuger, mange lag tapet, (og sågar sølvpapir!) i mange år, uanset om skorstenen fortsat bruges. Vand oppefra eller nedefra vil naturligvis øge processen, og fortsat produktion af løbesod vil med tiden ødelægge murværket fuldstændig, også selvom det ikke kommer igennem pudslaget.
3. Stop ulykken!
Ligesom i alm. førstehjælp skal du starte med at stoppe ulykken.

Løbesod eller kondens opstår når røgen der ledes ind i skorstenen afkøles så meget at den kan dugge på indersiden af skorstenen. Det gælder altså om at have en varm skorsten.

En varm skorsten får man ved enten at sende meget varm røg ind i skorstenen eller at holde skorstenen så isoleret at røgen ikke når sit dugpunkt.

Hvis skorstenen ikke bruges bør den lukkes af med en betonflise.

Hvis skorstenen bruges skal der mere luft til forbrændingen, skorstenen skal isoleres eller der skal monteres iso kærn. (Se billede.)

Kontakt din skorstensfejer, han kan hjælpe dig til den rigtige løsning. Skorstensfejerne i København.
4. Sådan gør du
Når ulykken er stoppet kan du fosøge dig med et produkt fra Borup Kemi der hedder thermoplastisk lak. Efter 2-3 lag har du forseglet soden.

Soden kan dog stadig arbejde og ødelægge pudsen og murværket under laget, så dette kan ikke anbefales.

Hvis du vil problemet til livs skal pudsen rages af.
5. Komøg kan også hjælpe!
Den traditionelle løsning på problemet er både meget effektiv - og helt økologisk.

Når produktionen af løbesod er bremset, skal man rage den gamle puds af skorstenen. Herefter indsmøres et tyndt lag kolort. Når komøget er tørt skal du pudse færdig med en ren kalkmørtel fremstillet af 1 del kulekalk og 5 dele sand. Hvilken indvirken cement kan have på kokagens virkning vides ikke, så det vil jeg ikke anbefale.

En gammel murer fortalte mig i øvrigt, at hvis det skal være rigtig fint, så skal det være kalvelort. Jeg har selv prøvet med kolort og det virkede upåklageligt. Det føles godt nok underligt at smøre lort på væggen i stuen, og selvfølgelig lugter det lidt, men kun i en halv times tid, og efter min mening væsentligt bedre end løbesod.
Find også håndværkere på handyman.dk !
Du kan naturligvis også finde en handyman her på handyman.dk.

Alle håndværkere bliver kvalitetsbedømt af tidligere brugere så du kan få et godt billede af hvem du er ved at lukke indenfor.

Find håndværkere på www.handyman.dk

Med ovenstående link kan du finde håndværkere indenfor nedenstående fagrupper.

Snedkere, elektrikere, murere, vvs, blikkenslagere, malere, glarmestere, gartnere, anlægsgartnere, smede, autoriserede kloakinstallatører, autoriserede el installatører, tømrere, snedkere, multihåndværkere, handymænd, arbejdsmænd, rengøringsfolk og multihåndværkere.
Copyright ® handyman.dk