FORSIDE   |   SITEMAP   |   INFORMATION   |   PRESSEN SKREV BLIV FORFATTER   |   LOGIN



Forsiden

Test din viden

Gør-det-selv artikler

Spørgehjørnet

Kunos værksted

 


Reparation og vedligehold udskriv     tip en ven     fundet en fejl?


Justering af døre
1. Justering af gamle massive fyldningsdøre
Fyldningsdøre i massiv fyrtræ er vel en af de smukkeste dørtyper, og heldigvis da ret så almindelig. Desværre sker det ofte at døre som ellers altid har fungeret fint, begynder at støde på karmen eller at dørpalen ikke længere rammer slutblikket, og så skal der justeres.
2. Årsager
Grunden til at døre pludselig ikke længere passer til deres egen karm, kan være forskellig.

Træ er et levende materiale og både dør og karm kan derfor bevæge sig i forhold til varme og fugt. Den varme sommerluft indeholder meget mere fugt end luften om vinteren, hvilket gør at træet udvider sig. En dør kan derfor meget vel passe fint om vinteren, men støde på om sommeren.

Andre årsager kan være at huset bevæger sig lidt (sætter sig) eller at hængslerne slides ved den daglige brug. En dråbe olie kan dog løse det sidste problem.
3. Justering
I første omgang skal man vurdere hvor døren støder på, og hvilke skævheder der er tale om.

I de fleste tilfælde kan man nemlig blot justerer et enkelt hængsel i den rigtige retning med en hængselbukker, for at løse problemet. Tænk lidt over i hvilken retning der skal justeres, og start forsigtigt så hængslet ikke beskadiges.

Hvis døren har vredet sig er det dog ikke muligt at rette den.
4. Nyere hængsler
Den lidt nyere hængseltype (se billedet) kan ikke justeres med en hængselbukker
5. Højden
Hvis låsepalen ikke kan ramme slublikket, kan man enten justere højden ved at indsætte nogle messing dørringe eller blot flytte slutblikket lidt.
6. Dørringe
Man kan få dørringe i mange mål, hos en velassoteret issenkræmmer - og resultatet bliver noget kønnere, end hvis man blot anvender almindelige forskellige skiver.
7. Skiver...
8. Dørringe...
9. Flytning af slutblik
Skær først slutblikket fri af maling med en hobbykniv.

Herefter renses skruerne fri for maling med en skruetrækker, hvorefter de skrues ud.

Tag slutblikket af, og tegn omridset over der hvor det skal genmonteres.

Nu kan du stemme ud med et skarpt stemmejern.

Monter slutblikket, spartel, slib og mal.
10. Sidste mulighed
Hvis døren er blevet for skæv til at rette på ovenstående måder, må du gribe til høvlen eller stiksaven og tage lidt af døren hvor den støder på. Mål ud og sæt streger så du har noget at styre efter.

God fornøjelse!
Find også håndværkere på handyman.dk !
Du kan naturligvis også finde en handyman her på handyman.dk.

Alle håndværkere bliver kvalitetsbedømt af tidligere brugere så du kan få et godt billede af hvem du er ved at lukke indenfor.

Find håndværkere på www.handyman.dk

Med ovenstående link kan du finde håndværkere indenfor nedenstående fagrupper.

Snedkere, elektrikere, murere, vvs, blikkenslagere, malere, glarmestere, gartnere, anlægsgartnere, smede, autoriserede kloakinstallatører, autoriserede el installatører, tømrere, snedkere, multihåndværkere, handymænd, arbejdsmænd, rengøringsfolk og multihåndværkere.
Copyright ® handyman.dk