FORSIDE   |   SITEMAP   |   INFORMATION   |   PRESSEN SKREV BLIV FORFATTER   |   LOGIN



Forsiden

Test din viden

Gør-det-selv artikler

Spørgehjørnet

Kunos værksted

 


Montage og nybyg udskriv     tip en ven     fundet en fejl?


Sådan bygges en havelåge (gør-det-selv havelåge)
1. Sådan bygges en havelåge (gør-det-selv havelåge)
Alle kan bygge en klassisk havelåge. Når det er sagt, er der selvfølgelig lige et par ting man skal være opmærksom på. Læs med her:
2. Det skal du bruge
Beklædning: 25 x 125 mm brædder
(Her anvendes Superwood der imprægneres uden brug af kobbersalte.)

Skellet: 45 x 90 mm reglar
Tømrervinkel og stiksav.
Varmegalvaniseret stabel hængsler.
Varmegalvaniseret stalddørhåndtag: 75-100 mm dørtykkelse.
4 bræddebolte og en fastnøgle.
Div. skruer til ude brug og en skruemaskine.
1 stk. 18 mm spadebor, og bor til bræddebolte.
Sømpistol eller hammer og søm.
3. Lågens stolper
Der er mange kræfter på spil når en låge på omkring 30 kg. smækkes voldsom i af et stormstød – eller måske bare af en utilfreds teenager! Det er med andre ord vigtigt at lågen har et par klippe solide stolper omkring sig. Begge stolper bør være på min. 97 x 97 mm, stikke min. 90 cm i dybden, og i øvrigt være støbt 100% i betonmix. Tjek at målet holder hele vejen imellem stolperne (lysningen) – inden betonen hærder naturligvis! Der skal normalt være plads til både cykler og trillebøre i den daglige færdsel, så der bør være 90-100 cm imellem stolperne.
4. Byg skellettet
Nu skal lågens skellet fremstilles. Det består af 2 vandrette reglar (B) og en diagonal (A) der sættes sammen i den karakteristiske Z form. Diagonalens formål er at modvirke lågen i at synke. Diagonalen afstiver lågen på tværs, og leder belastningen fra lågens (og andres) vægt til det nederste hængsel, derfor skal diagonalen altid pege skråt ned mod det nederste hængsel i denne konstruktion.

Skær de 2 vandrette reglar (B) 4 cm kortere end den afstand der er i mellem de 2 stolper. Læg en ramme ud på jorden (R) af beklædningsbrædderne. Kontroller vinklerne med en tømrervinkel og alle mål en tommestok, og mærk op i begge sider hvor reglarne skal ligge. Det pæneste er at få dem til at passe med plankeværkets vandrette løsholter. Læg en reggel på tværs (A) 10 cm inde på hver af de vandrette reglar (B) og tegn diagonalens sider over.
5. Skær indhak i reglarne
Skriv ”øvre” og ”nedre” på de vandrette reglar (B) så du ved hvor de hører til. Nu skal der tegnes skrå indhak på begge. Bug igen en tømrervinkel, og tegn 2 cm vinkelret ind på træet, og herefter skråt ud mod det andet mærke. Opstregningen fortsættes rundt om træet med hjælp fra vinklen, og der streges også op på den modsatte side, for at sikre at udskæringen bliver så præcis som muligt.
6. Skær med stiksaven
Skær først en lille bid ud som denne med en stiksav. Hold godt øje med stregerne på bagsiden, det er nemlig de færreste stiksave der skærer helt vinkelret. Hvis snittet holder sig inde for stregerne, kan små uregelmæssigheder rettes med et skarpt stemmejern, eller en fil til sidst.
7. Vend Z'et om
Når begge hak er færdige, vendes Z’et om, og lægges efter rammens opmærkninger. Hakkenes kontur tegnes over på diagonalen, og der streges igen op på begge sider ved hjælp af vinklen. Husk at skære på den ydre side af stregen, så ikke diagonalen bliver for kort.
8. Prøveudlægning
Lav en prøveudlægning, og kontroller at de 2 vandrette reglar holder det ønskede mål til hinanden (er helt parallelle), og at de i øvrigt stadig passer i den udlagte ramme.
9. Så skal der brædder på
Nu skal der brædder på. Der sættes først et bræt i hver side med 10 mm udhæng i forhold til de vandrette reglars ender. Kontroller at lågens totalbredde nu er 2 cm mindre end lysningen. Udlæg evt. 1 bræt for at sikre at brædderne flugter i lågens bund. Herefter monteres et antal brædder på, så der bliver en afstand på imellem 9 og 5 cm. Brædderne skal krumme væk fra dig i dette lag. Nu slås det sidste lag brædder på, og her skal de krumme ud imod dig selv. Denne beklædningstype omtales i øvrigt ofte som ”en på to”.
10. Stabelhængsler monteres
Lågen klodses op på sin plads, og stabelhængslet kan monteres i stolpen så det passer med midten af de vandrette reglar. Start med at sætte et par 5 x 80 skruer i, så du har en chance for at justere senere. Sæt også et par skruer i lågedelene, fjern klodserne og se hvordan det kører. Når lågen sidder præcist som den skal, kan du bore ud og isætte bræddebolte, og de resterende 5 x 80 skruer. Stabelhængslernes lågedele bør i øvrigt være 60 cm lange ved låger i denne størrelse.

11. Staldørsgrebet monteres
Til sidst skal stalddørgrebet monteres. Den dørside hvor hængelåsen skal sidde (altid hængselsiden) skal være i niveau med stolpen. Klods op som her, med en reggel på tværs, og ca. 110 cm fra jordoverfladen. Monter den lille holder som vist, og mærk af hvor der skal bores igennem til håndtaget.

12. Håndtaget isættes
Bor med et 18 mm spadebor og isæt håndtaget fra den modsatte side. Monter de små skilte omkring hullet på begge sider, og vær opmærksom på at der er 2 forskellige skilte med i posen. Herefter fastgøres håndtaget med den lille møtrik.
13. Montage af den sidste låsedel
Nu kan den sidste låsedel monteres i stolpen. Isæt så lange skruer som muligt. Husk nemlig at spark og indbrudsforsøg i første omgang vil belaste netop disse 2 skruer.
Find også håndværkere på handyman.dk !
Du kan naturligvis også finde en handyman her på handyman.dk.

Alle håndværkere bliver kvalitetsbedømt af tidligere brugere så du kan få et godt billede af hvem du er ved at lukke indenfor.

Find håndværkere på www.handyman.dk

Med ovenstående link kan du finde håndværkere indenfor nedenstående fagrupper.

Snedkere, elektrikere, murere, vvs, blikkenslagere, malere, glarmestere, gartnere, anlægsgartnere, smede, autoriserede kloakinstallatører, autoriserede el installatører, tømrere, snedkere, multihåndværkere, handymænd, arbejdsmænd, rengøringsfolk og multihåndværkere.
Copyright ® handyman.dk