Maling af træ, ude
Gavlbeklædninger kan være udført af trykimprægneret træ, profileret krydsfiner, cedartræ (WRC) eller af hårdttræ.
2.
Trykimprægneret træ
Gavlbeklædninger af trykimprægneret træ, der er behandlet med maling eller træbeskyttelse skal ikke grundes mod råd og svamp før genbehandling. Her yder trykimprægneringen en tilstrækkelig beskyttelse. Men nedbrudte overflader kan med fordel grundes med en let fortyndet udgave af slutbehandlingen for at mætte overfladen før færdigbehandlingen, se Overfladebehandling nedenfor.
3.
Profileret krydsfiner
Gavlbeklædninger af profileret krydsfiner, der er behandlet med maling eller træbeskyttelse hvor overfladen er nedbrudt kan med fordel grundes med en vandbaseret grunder mod skimmel før genbehandling, se Overfladebehandling nedenfor.
4.
Overfladebehandling
Ubeskadigede overflader med gammel maling eller træbeskyttelse, som blot er slidte, rengøres og genbehandles med 2 x maling eller træbeskyttelse afhængig af det ønskede udseende. Har der tidligere været anvendt et vandbaseret middel skal der igen anvendes maling eller træbeskyttelse baseret på vand.
Er den tidligere anvendte maling eller træbeskyttelse på terpentinbasis kan der fortsættes med denne behandling eller der kan genbehandles med et vandbaseret middel.
Beskadigede men rengjorte overflader hvor træet er synligt skal grundes.
5.
Cedertræ (Western Red Cedar)
Selv om cedartræ er yderst velegnet til malebehandling står de fleste beklædninger som regel ubehandlet, oliebehandlet eller med en tynd træbeskyttelse. Western red cedar kan godt stå ubehandlet og vil holde i mange år, men det er ikke sikkert at den altid gråner som forventet pga. lokale forhold (skygge, fugt mv.). Holdbarheden vil blive forlænget hvis den overfladebehandles med en transparent, farvet træbeskyttelse, f.eks. på terpentinbasis.
6.
Hårdttræ
Gavlbeklædninger af hårdttræ er ofte mahogni, der i forbindelse med opsætningen er blevet oliebehandlet. Selv om beklædningen vil kunne holde i mange år uden behandling, så vil holdbarheden blive forlænget, hvis den overfladebehandles med en transparent, farvet træbeskyttelse, f.eks. på terpentinbasis.
Find også håndværkere på handyman.dk !
Du kan naturligvis også finde en handyman her på handyman.dk.
Alle håndværkere bliver kvalitetsbedømt af tidligere brugere så
du kan få et godt billede af hvem du er ved at lukke indenfor.