Hvis du vil tjene penge på at hjælpe andre.
Hvis du har en opgave der skal løses.
Hvis du har et gør-det-selv relateret spørgsmål.
Vores håndværkere og eksperter svarer løbende på spørgsmål, eller måske er der en anden bruger som kan hjælpe dig.
Du modtager en mail fra os, når der er svaret.
1
Beskriv din opgave
2
Modtag bud
3
Få løst din opgave
Min kære far, der er lidt af en kreativ type, har malet mig et lækkert maleri på en 130x50cm spånplade. Jeg vil rigtig gerne have maleriet op at hænge, men er faldet lidt i vanskeligheder med hvordan jeg lige gør det. Jeg kan ikke sætte en ramme på, da malingen går fra kant til kant. Pladen er ca. 5mm tyk og jeg vil også rigtig gerne undgå at lave hul gennem selve maleriet. Håber der er nogen der kan hjælpe -Det stakkels maleri har bare stået lænet op af væggen i længere tid, end jeg er stolt af at indrømme. Mvh Martin
Hej Martin, Hvis du ikke vil skrue et par skruer igennem pladen (det vil ikke ses i en spraglet overflade) kan du evt skrue et par ophængsbeslag som dette (se billedet) fra en tallerkenrække. Du kan sætte et i hver side, ca 20% nede, og så fastgøre snor, ståltråd eller stålwire i mellem, som billedet så kan hænge på. Beslagene skal pege skråt op med midten af billedet. Skruerne skal gå næsten helt igennem pladen. 16 mm plade = 16 mm skruer.
Hej Kuno. Det lyder umiddelbart som en rigtig god idé. Men kan det holde, når pladen kun er 5mm tyk? Den vejer jo alligevel også et par kilo, så jeg tænker at trækket i skruerne bliver ret stort. Jeg vil helst ikke ende med et par miniature-kratere på bagsiden af maleriet.
Nja.. det var ikke meget gods.. Jeg mener dog godt det kan holde, da der er 2 skruer i hvert beslag. Man montere dem, og så tester man lige bæreevnen stille og roligt, ved forsigtigt at øge trækket i snoren.. og lytte .. og fornemme. Ellers må du lime et par fx 20x20 cm plader, i tilsvarende 5 mm med trælim under pres, så har du 10 mm at skrue i :o) (Og må vi så snart se det billede..?)
Hej Kuno. Efter tre forsøg og en spildt eftermiddag/aften med tre forskellige plader på bagsiden, der hhv. flækkede, flækkede og var for "glatte" til at sidde fast med lim, gav jeg op og skruede to beslag i med 7mm-skruer(så de liiiiiige præcis ikke gik igennem fronten af maleriet) Det blev ikke den pæneste løsning, men det må holde eller falde ned :-) Tak for hjælpen alligevel, og her er selvfølgelig et billede af det færdige vidunder.