Lægning af belægningssten eller fliser Opret din opgave og modtag bud gratis på Handyhand.dk Spar dig selv for tid og besvær - få din to-do liste udført 1 Beskriv din opgave 2 Fastæt dit budget 3 Modtag tilbud og vælg din Handyhander Modtag bud gratis Find arbejdsopgaver Lægning af belægningssten eller fliser Af: Kuno Bonne Print Lægning af sten og fliser I denne artikel kan du læse hvordan man lægger nye fliser udendørs, eller belægningssten udendørs, og havefliser i haver eller på stier, så fliserne bliver liggende pænt i mange år frem.Når der skal lægges nye fliser/havefliser handler det i udgangspunktet om den rigtige grus opbygning under fliserne, for at sikre at de blive liggende pænt i mange år frem, men ud over det betyder det også noget at vælge de rigtige fliser eller belægningssten til opgaven. Der kan fx være forskel på hvor meget tryk en betonflise kan tåle, og hvor stabilt den ligger, noget du især skal være opmærksom på, hvis der skal køre biler på den færdige belægning.Lægning af fliser på jord!Fliser kan ikke ligge stabilt direkte på muldjord, da dette er et organisk levende materiale der altid er i bevægelse. Fliser kan heller ikke ligge stabilt på strandsand, som man ofte gjorde før hen, da strandsand består af runde korn der kan bevæge sig omkring hinanden. Man skal derfor starte med at grave jord og sand af, ned til den fast bærende bund, og så der er plads til de gruslag vi nævner senere, samt belægningens tykkelse.Gamle "gruslag" under ældre flisebelægninger skal normalt også graves væk, da man typisk lagde strandsand under fliserne førhen. Problemet med strandsand, er at korn i strandsand er runde, hvorfor de let kan flytter sig i forhold til hinanden. Dette kan forårsage lunker og sætninger i overfladen, uanset hvor godt man prøver at komprimere sandet.Her kan du se hvilket og hvor meget grus man som min. skal anvende, i forhold til trafiktyperne: Gangtrafik: Der skal være plads til min. 7 cm. stabilgrus 0-32 og 3 cm læggegrus samt flisernes tykkelse Biltrafik: Der skal være plads til min. 12 cm. stabilgrus 0-32 og 3 cm læggegrus samt flisernes tykkelse Findes der stadig bløde lag når du har gravet ovenstående væk, skal der graves mere væk. Man skal helt ned til en fast bærende bund. Bemærk! Såfremt man har et område hvor vand har vanskeligt ved at komme væk, fx en meget leret jordbund, bør der endvidere etableres et 30 cm bundsikringslag med 0-63 bundsikringsgrus. 1 2 3 4 5 ... 8 « Tilbage Næste side » Print