De fleste terrazzogulve herhjemme har efterhånden over 50 år på bagen, og selv om gulvet både er homogent og meget slidstærkt, kan det jo ikke helt undgås at tiden sætter sine tydelige spor. Tiderne har skiftet op igennem årene, så enten er gulvet blevet overmalet som i det viste eksempel, eller også er der gode chancer for at kalk, okker og sæberester har sat sine grå eller rustrøde spor.I mange år var terrazzogulve det absolut mest foretrukne gulv til badeværelser.Trenden er bestemt tilbage, og den eneste forskel på de gamle gulve, og de gulve der lægges i dag, er at man er gået over til et epoxy bindemiddel i stedet for cement, på grund af større fleksibilitet.Overfladeafslibning af et terrazzogulv er en stor opgave for mindre maskiner, så gulve på over 5 m2 kræver større professionelle gulvmaskiner.Se her hvordan du får dit terrazzogulv som nyt igen.