Når man maler træværk der befinder sig udendørs, skal man bruge malingstypen "træbeskyttelse" til opgaven. Træbeskyttelse er nemlig et langt mere komplekst produkt end man umiddelbart skulle tro. Det faktum kan de store producenter som f.eks. Akzo Nobel, der fremstiller træbeskyttelses produkterne Pinotex, skrive under på. Virksomheden bruger anseelige ressourcer på hele tiden at forbedre og videreudvikle deres træbeskyttelsesprodukter. En indendørs væg eller loft udsættes ikke på nogen måder for samme belastning og nedbrydning, som en maling der skal beskytte træværk i et aggressivt udemiljø hele året rundt, af samme grund er træbeskyttelse altid den helt store udfordring for producenterne. Se mere om træbeskyttelse, og hvordan du træbeskytter på de næste sider.