Hvad er mørtel, teknisk set ? Opret din opgave og modtag bud gratis på Handyhand.dk Spar dig selv for tid og besvær - få din to-do liste udført 1 Beskriv din opgave 2 Fastæt dit budget 3 Modtag tilbud og vælg din Handyhander Modtag bud gratis Find arbejdsopgaver Hvad er mørtel, teknisk set ? Af: Kuno Bonne Print Hvad er mørtel - teknisk set Mørtel er en blanding af bindemidler, tilslagsmaterialer og vand, eventuelt med tilsætningsstoffer. Mørtler, hvor blandingsforholdet mellem bindemiddel eller bindemidlerne og tilslagsmateriale samt hvor evt. indhold af tilsætningsmidler og/eller tilsætningsstoffer er angivet, kaldes receptmørtel. Mørtel fremstillet, således at deklarerede egenskaber opnås, kaldes funktionsmørtel. For funktionsmørtel skal muremørtlens trykstyrke fmor,c deklareres af producenten. Tilsætningsstoffer må kun anvendes i receptmørtel, hvis de er del af den angivne recept. Mørtel anvendes som bindemiddel i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte sten og blokke, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det er dog vanskeligt at give en entydig definition af, hvad mørtel er, idet der i dag ikke er nogen klar skillelinie mellem mørtel på den ene side og lim eller maling på den anden side. Egentlig mørtel er dog karakteriseret ved de indeholdte delmaterialer. Bindemiddel: Bindemidlet kan være kalk, cement, murcement, gips og PVA - eventuelt en blanding af flere af disse materialer. I mørtelbetegnelserne anvendes bogstaver til at angive arten af bindemiddel eller bindemidler og tal til at angive mængderne. De bogstaver, der angiver arten af bindemiddel, er følgende: K-mørtel Kalkmørtel Kh-mørtel Hydraulisk mørtel KKh-mørtel Hydraulisk kalkmørtel C-mørtel Cementmørtel KC-mørtel Kalkcementmørtel M-mørtel Murcementmørtel G-mørtel Gipsmørtel GK-mørtel Gipskalkmørtel Tilslagsmaterialet kan være havsand eller bakkesand eller en blanding af disse. I en række specialmørtler, f.eks. mørtler med særlig høj varmeisoleringsevne eller andre specielle egenskaber, kan anvendes andre tilslagsmaterialer end sand, eksempelvis perlit, vermiculit, knust porebeton, knuste opblærede teglklinker, korkgranulat, kiselgur, farvestoffer m.m. 1 2 3 « Tilbage Næste side » Print