Hvis du vil tjene penge på at hjælpe andre.
Hvis du har en opgave der skal løses.
Vores håndværkere og eksperter svarer løbende på spørgsmål, eller måske er der en anden bruger som kan hjælpe dig.
Du modtager en mail fra os, når der er svaret.
Spar dig selv for tid og besvær - få din to-do liste udført
1
Beskriv din opgave
2
Fastæt dit budget
3
Modtag tilbud og vælg din Handyhander
Jeg har købt en ubehandlet træpavillion, som vi har grundet mod råd og svamp. Så har vi vandbaseret Gori 100 til udendørs. Men så har vi valgt oliebaseret Gori 100 til det indendørs, og nu er mit spørgsmål: Efter 24 timer er malingen stadigvæk klæbrig. Er det forkert maling at bruge indendørs i pavillionen, bliver det ved med at være klæbigt? Og er der regler for, hvilken type maling man bruger indenfor i en udendørspavillion, som kan lukkes helt? På for hånd tak.
Betina. Forkert og forkert. Ja og nej. Som sådan er der ikke noget galt i, at anvende et olieholdigt produkt - generelt - men det reagerer anderledes under optørring og hærdning. Såfremt den relative luftfugtighed er høj - over 80% - kan denne fugt sætte sig i produktet, og forlænge tørre- og hærdetiden væsentlig. Om det er et døgn eller flere, kan man ikke sætte tal på, men det tager den tid, det tager. I må på ingen måde overmale anden gang, før første lag er fuldkommen tørt i overfladen. Stor lagtykkelse forlænger også tørretiden, så sørg for, at du får produktet til at række ca. 8 m2 pr. liter. Normalt vil man ikke anbefale træbeskyttelse indendørs. Ej heller til et sted hvor man ikke opholder sig så meget. Det handler mest om, at træbeskyttelse indeholder biocider - populært kaldet giftstoffer mod overfladebegroning. I stedet vælger man produkter som ikke har disse midler i sig. Brug gerne olieprodukter - helst vandfortyndbart, så du slipper for terpentinen - i det hele taget, men du skal være opmærksom på fugtigheden og lagtykkelse. Kom gerne med kommentar. Mvh /Niels