Hvis du vil tjene penge på at hjælpe andre.
Hvis du har en opgave der skal løses.
Vores håndværkere og eksperter svarer løbende på spørgsmål, eller måske er der en anden bruger som kan hjælpe dig.
Du modtager en mail fra os, når der er svaret.
Spar dig selv for tid og besvær - få din to-do liste udført
1
Beskriv din opgave
2
Fastæt dit budget
3
Modtag tilbud og vælg din Handyhander
hvilken type olie/maling kan anbefales til vedligehold af træterrasse, jeg vil gerne bibeholde det trykimprægnerede look. Hvor ofte vil du/I vurdere behandlingen skal foretages? På forhånd tak for svaret.
Jeg må nok starte med at slå fast, at man ikke kan bibeholde det trykimprægnerede look. Nedbør og solens UV stråler vil med tiden gråne træet, og de giftige grønlige kobbersalte vil dampe af - gud ske lov - vil nogen mene! Ellers er det som at vedligeholde andre terasser (Søg på "Terrasse" under Gode råd her på siden.) Sadolin har et nyt produkt på markedet som du evt kan prøve - men bemærk at trykimprægneret træ altid skal være et par sæsoner gammelt før det behandles første gang. Sadolins nye produkt kan muligvis nedsætte pateneringen en smule - men det ligge bare ikke lige til os mennesker, helt at stoppe vorherres nedbrydning! -- Her er lidt fra Sadolins egen pressemeddelelse - som måske nok er lige lovlig positiv... "Sadolin lancerer nu PinotexZ KLAR UV PLUS. Den nye træbeskyttelse gør det nu muligt at give en behandling, som både bevarer det naturlige udtryk, og samtidig efterlader en effektiv beskyttelse imod solens stråler, svampeangreb samt vind og vejr. Ny PinotexZ Klar UV PLUS er produceret på en helt ny patenteret teknologi. Det betyder bl.a. at hvert penselstrøg med denne nye PinotexZ indeholder 50 – 75 % mere tørstof end traditionelle træbeskyttelsesprodukter. Dække evnen bliver derfor tilsvarende højere i første lag. Tørstoffet er det, som bliver tilbage, når træbeskyttelsen er tør, og er det stof der beskytter træet. PinotexZ KLAR UV PLUS kan anvendes direkte på nyt træværk. PinotexZ KLAR er også meget velegnet til tidligere behandlet træværk, hvis man ikke ønsker det skal blive mørkere i farven når det skal genbehandles. "