Spørgehjørnet

Hej Dan, Den skal jo ikke være mere skarp end de 90 grd. kanter der allerede findes på klingen. Hvis du lige har købt den er den så skarp som den skal være - og der er faktisk hele 8 kanter i alt - 4 lange og 4 korte - så der går laaang tid før der skal gøres noget som helst. Hilsen Kuno

Til Dan E. Pedersen Hej Dan - kan se det er et gammelt indlæg, men hvis du stadig ikke har fundet ud af hvorledes en Ziehklinge skal sættes op kan du skrive til [email protected] så kan jeg forklare det. Det er en omstændig proces, der tager en times tid og kræver en fin carborundumsten samt en sten af belgisk brock (evt skiffer) og endelig et ziehklingestål. Man sliber ikke med hjørnerne af ziehklingen men en grat, der laves ved opsætningen af ziehklingen. Opsætningen afhænger af om klingen skal bruges til træ- eller lakarbejde. En ny ziehklinge er ikke sat op. Det Kuno skriver er derfor helt forkert.

Hej Stig, Lad os bare få det her i dialogen, så både jeg og fremtidige brugere med samme spørgsmål kan lære hvordan man gør. Mvh Kuno Bonne

Må jeg erindre d'herre om at jeg netop IKKE begiver mig ud i en fejlagtig forklaring om hvorledes man opsætter i ziehklinge.. men blot antyder at en ny klinge burde være klar til brug for den almindelige gør-det-selv'er... Min har da fungeret upåklageligt frem til nu! En kort beskrivelse af processen ville i øvrigt være langt mere anvendelig. Mvh Kuno Bonne

Her er en kort forklaring af hvorledes man kan sætte en Ziehklinge op. Jeg har lært det af en møbelsnedker, der stod i lære først i 1950’erne. En ziehklinge har en del flader, længder og kanter. Håber derfor ikke forklaringen er alt for forvirrende. Billeder havde været mere pædagogiske. Man kan selvfølgelig ikke læse sig til at blive god til teknikken, men øvelse gør mester. Håber at nogen kan have glæde af nedenstående beskrivelse. Det er de lange kanter af ziehklingen, der anvendes når man arbejder med en ziehklinge. Det er ikke selve ”hjørnerne” af kanterne, der skal kunne skære, men en grat der står vinkelret ud fra kanten. Processen at sætte en ziehklinge op handler om at lave denne grat. Det første man skal gøre, er at slibe de to lange kanter plane på en fin carborundumsten. Dette gøres ved at føre ziehklingen i længderetningen, dvs. ikke på tværs. Efter at have slebet lidt kan man tydelig mærke, at der begynder at komme en rugæg på hver side af de to hjørner af den lange kant. Man fortsætter med at slibe indtil den lange kant er plan og rugægen er tilpas i hele ziehklingens længde. Når man har opnået en tilpas rugæg skifter man carborundumstenen ud med en sten af belgisk brock eller evt. skiffer (førstnævnte mere hårdfør). Nu skal førnævnte rugæg fjernes. Dette sker ved at man sliber skiftevis på den lange kant og på siderne af den lange kant (de to store flader af ziehklingen). Man sliber igen ved at føre klingen frem og tilbage i længderetningen og man skifter fra kant til side relativt jævnligt, f.eks. hver 10-15 strøg. Når man bliver rutineret kan man få rugægen til at falde af som een lang tråd. Når man mener at rugægen er ved at være sleben væk kører man det yderste af tommelfingerneglen ned af de to hjørner på den lange kant. Skal ziehklingen bruges til lakarbejde må man ikke kunne føle en eneste ujævnhed (=rester af rugæg). Skal den bruges til træarbejde må der godt være enkelte ujævnheder. Førnænte proces kræver megen tålmodighed, men det er vigtigt at rugægen er væk hvis ziehklingen skal være god. Nu skal de to hjørner på den lange kant lægges ned til en grat, der står vinkelret udfra den lange kant (dvs. en grat der står vinkelret op når ziehklingen ligger ned på en af de store flader). Dette sker med et ziehklingestål (i gamle dage en trekantet fil som man sleb op til den var blankpoleret mens man stod i lære). Man ligger ziehklingen ned på den store flade på en plan klods og smører en oliefilm langs den lange kant, hvor graten skal laves. Først stryger man på siden af den lange kant nogle gange (5-10) med ziehklingestålet således at det er parallelt med den store flade (herved ligges rester af rugæg ned). Ziehklingestålet føres altid skråtstillet og man stryger med et af de afrundende hjørner. Efterfølgende sættes graten ved at man holder ziehklingen i den ene hånd med den lange kant pegende mod den anden hånd i hvilken man har strygestålet. Nu stryges med ziehklingestålet på den lange kant en anelse (dvs. knap synligt) over vinkel, dvs. ”man kører en lille smule på hjørnet”. Det er yderst vigtigt at de kun er en anelse over vinkel, eller bliver graten ikke vinkelret på kanten og så bliver ziehklingen ikke ordentlig skarp. Man stryger 2 træk med stålet såfremt det er til træarbejde og 1 træk såfremt det er til lakarbejde. Jo hårdere man styger des kraftigere bliver graten og des tykkere bliver den spån man får når man arbejder med ziehklingen. Således laves 4 grater på ziehklingen og den er klar til brug. Ziehklingen bliver relativt hurtigt sløv og kan så sættes op igen ved at gentage ovennænte proces med ziehklingestålet. Graten kan rejses 3-4 gange inden man er nødt til at slibe ziehklingen forfra på carborundumstenen igen. Ziehklingen er et gammel stykke værktøj, der stadig er yderst velfungerende. Det kræver dog noget øvelse inden man kan sætte den op så graten bliver perfekt. Den er god til bl.a. finerarbejde, hvor man let ville komme til at tage for meget af fineren hvis man kun brugte sandpapir. Apropos sandpapir må man aldrig bruge en ziehklinge efter man har brugt sandpapir på et emne – så ryger skarpheden momentant pga. små sandkorn, der sidder tilbage fra sandpapiret. Til lakarbejde med f.eks. celluloselak kan en fint opsat ziehklinge bruges mellem laklagene til at fjerne de helt fine urenheder. Det kræver dog at ziehklingen er sat yderst fint op, da selv den mindste rest af forkert placeret rugæg vil ridse lakken.

Tak Stig... det var en ordentlig mundfuld ;o) Hilsen Kuno

Hvordan gør man hvis det ikke er en regtangulær ziehklinge?

Hej Jens, princippet er det samme - det er bare lidt mere bøvlet.