Lige kærv

Denne traditionelle skruetype er fra tiden hvor skruer blev skruet i med håndkraft, og egner sig derfor ikke til skruemaskiner og lign.

Kærven er forholdsvis let at deformere, da presset fra skrutrækkeren kun bliver fordelt på 2 kontaktflader. Et lille sortiment af klassikeren og et par helt almindelige skruetrækkere, bør dog altid være at finde i værktøjskassen. Dels findes skruerne stadig mange steder, og dels er selve skruetrækkeren et godt universelt værktøj, der ud over sit oprindelige formål både kan kradse, brække, skubbe, ridse, prikke og ikke mindst rense negle naturligvis!

Størrelsen angives i mm efter bredden på skruetrækkerens spids.

Skruetrækkerens historie
Skruetrækkerens historie kan dateres tilbage til det 15. århundrede, i den sene middelalder, hvor der både er fundet rester i Tyskland og Frankrig. Den første beskrivelse af skruetrækkeren finder man i manuskriptet Housebook of Wolfegg Castle, som er skrevet imellem 1475 og 1490. Man har dog i de følgende trehundrede år kun bevis på skruetrækkeres udbredelse som følge af brugen af skruer, hvilket logisk nok må have krævet en form for håndværktøj at arbejde med.

Fremstillingen af skruer var besværlig. Det er først under den 1. industrielle revolution at det lykkes at effektivisere fremstillingen af skruer. Brødrene Job og William Wyatt var nogen af pionererne indenfor dette. Det lykkes dem at fremstille skruer på samlebånd, ved først at skære kærven, og derefter karve spiralen på skruen.

I 1908 fremstiller Canadieren P.L. Robertson som den første en skrue med alternativ kærv. Hans patenterede firkantede hoved er den dag i dag stadigvæk foretrukket af mange mekanikere, både på grund af den høje holdbarhed, kompatibiliteten med unbrakonøgler mm. Robertsons skruehoved slog dog aldrig helt igennem, da han var meget forbeholden i forhold til at dele hans patenter. Derfor hører Robertson skruetrækkere da også til de mere sjældne i værktøjskasser, selvom mange eksperter stadigvæk anbefaler dem.