Stemmejern fås i både dyre og billige udgaver. De billigste er som regel udført i en ret blød stål kvalitet, hvilket gør det vanskeligt at holde dem skarpe. Billige stemmejern kan være anvendelige, men gør op med dig selv, om det er et værktøj du kommer til at anvende ind i mellem - og så bør du nok gå lidt op i kvalitet. Stanley laver eksempelvis udmærkede stemmejern til en rimelig pris, hvor Bacho jo nok er næste skridt på stigen. Et godt stemmejern til 2-300 kroner holder livet ud, og er alle pengene værd. Det kan slibes meget skarpere, og skal i øvrigt ikke slibes så tit som et billigt.