Et toilet der løber koster dig uhyggeligt mange penge i vandspild, det er derfor en rigtig god idé at få sat en stopper for problemet. Heldigvis er det ikke svært!Der er ofte tale om et helt enormt vandspild når toilettet løber. Det drejer sig typisk om 60-80 liter vand i døgnet, men spildet kan sagtens være højere, afhængigt af utæthedens størrelse.Den mest almindelige årsag til, at toilettet begynder at løbe, er at kalk og små partikler i vandet sætter sig fast, hvor bundventilpakningen skal sørge for at holde vandtrykket tilbage fra en fyldt cisterne. Pakningens tæthed svækkes naturligvis når de helt glatte overflader langsomt bliver mere og mere ru. En anden grund kan være utætheder ved indløbspakningen. Cisternen bliver derved overfyldt, og et overløb sørger så for at vandet blot risler ud i toiletskålen.I begge tilfælde betyder det at du skal en tur i cisternen.