En effektiv skybrudsikring handler egentligt bare om at skabe hindringer for at vandet samler sig uhensigtsmæssige steder, så enkelt er det faktisk! Det er nemlig først når vandet for lov til at løbe sammen til større vandmængder, at problemerne kan melde sig. Her får du 8 gode tips til hvordan du sikrer dig og dit hus bedre imod skybrud.Først er der en række forhold der spiller en rolle i forhold til hvor udsat dit hus eller bygning er i forhold til skybrud. Disse forhold kan være afgørende for hvor meget der skal gøres og hvor stor en opgave man står overfor. I de fleste tilfælde er det dog forholdsvis små indgreb der gør de store forskelle. Tidligere problemer med vandHvis huset tidligere har været oversvømmet i forbindelse med skybrud, bør man undersøge hvorledes dette skete, så årsagerne kan fjernes. Af typiske årsager kan nævnes: Op af kloak. Ind gennem kældervæg/kældergulv. Ind fra terræn. Ind fra lyskasse/kældertrappe. Ind fra tag.Husets og grundens placeringHerefter betyder bygningens placering selvfølgelig også noget for oversvømmelses risikoen. I forhold til dette skal man vurdere:Kvarterets placering. Ligger det lavere eller højere end den øvrige del af byen. Hvordan ligger grunden i forhold til nabogrundene? Ligger den lavere end en eller flere naboer, vil der være øget risiko for tilløb af vand. Placering i forhold til den tilstødende vej. Ligger huset lavere end vejen, og vil der være øget risiko for oversvømmelse, hvis kloaknettet ikke kan modtage vandet.Hvordan ligger huset i forhold til vandløb/søer.Hvordan ligger huset på grunden: Optimalt, hvis det ligger højt på grunden.Hvordan er grundvandstanden i området. Bunden på et nedsivningsanlæg (faskine, trug osv.) bør altid placeres over højeste grundvandsstandSe vores 8 gode tip til skybrudsikring på næste side >>.