Hvis du og kæresten både vil have jer et par gode hockeyskøjter til sjove timer på isen, og et par in-line rulleskøjter til hyggelige sommerture på strandvejen, så betyder det jo ved en hurtig sammentælling, at I skal gøre plads til ikke mindre end 8 skøjtestøvler i garderoben - for slet ikke at nævne den formue der skal løftes ud af den private økonomi. Hvis du spørger mig er det spild af gode penge, for i virkeligheden er der i langt de fleste tilfælde tale om nøjagtig samme støvletyper, hvad enten der sidder hjul eller klinger under. Hvis du allerede har et par in-line rulleskøjter i en fornuftig kvalitet, er det med lidt snilde muligt selv at ændre på dem, så du med ganske få skruer kan skifte mellem hjul eller klinger – alt afhængig af årstiden. Læs med her hvordan du gør.