Hvis du vil tjene penge på at hjælpe andre.
Hvis du har en opgave der skal løses.
Vores håndværkere og eksperter svarer løbende på spørgsmål, eller måske er der en anden bruger som kan hjælpe dig.
Du modtager en mail fra os, når der er svaret.
Spar dig selv for tid og besvær - få din to-do liste udført
1
Beskriv din opgave
2
Fastæt dit budget
3
Modtag tilbud og vælg din Handyhander
Har overtaget et hus fra tresserne hvor det rustikke var moderne. En del af væggene er plastret til med en gipsagtig pasta der skal ligne grov mørtel. Jeg vil gerne have gjort disse vægge glatte og efterfølgende malet( der er også malet for nærværende. Laget er for tykt eller rettere toppene for høje til at der kan sandsparteles direkte. 1. Hvordan får jeg væggen helt eller delvist renset ned. 2. Hvad skal den efterfølgende behandles med før jeg maler. Nogen gode råd i øvrigt ? VH Thomas
Hej Thomas Jensen. Ja, det var et dejligt stykke arbejde du der har fået fingrene i. Når der er malet med rustikmaling og der er malet direkte på den underliggende puds - er der kun en vej - det er den hårde vej. Intet kan opløse den strukturmaling der som regel er godt bundet med en acrylbinder så den både er sej og elastisk. Men det kunne jo også være det er af den type der bruges udendørs på cementbasis. Men det gør det ikke nemmere for dig. Hverken tapet dampafrenser eller vand bider på dette her. Du må have fat i klaphammeren og en bred mejsel, eller du kan i nogle byggemakeder leje en murfræser, og sidst men effektivt og støjende og meget støvende, brug en vinkelsliber med meget groft sandpapir nr. 24 eller 12 i siliciumkarbid. Husk øreværn og støvmaske samt støvbriller. Når dette er overstået skal du til at reparere med puds hvor det er gået voldsomst til, grund herefter med microdisperser - fås i alle farvehandlere og byggemarkeder og spartel herefter med sandspartelmasse til den jævnhed du har brug for, slib det igen, afstøv det og grund væggene igen med microdisperser. Derefter kan du efter eget valg opsætte væv, filt eller tapet eller du kan bare male direkte på dette underlag med acrylmaling. Jeg har været ude for denne slags arbejde mange gange i malerfirmaet gennem årene. Der er ikke så meget at gøre - på med vanten og god fornøjelse. ( Når væggene senere står flotte, har du glemt det hårde arbejde :-)) Med venlig hilsen Johnny Svendsen Malermester
hmmm tak for svaret skal nu til at overveje om det er noget jeg selv tør at binde an med eller om jeg skal finde en proffessionel. Der er desværre mange vægge og mange dumme hjørner og kroge :-( Med venlig hilsen Thomas Jensen