Hvis du vil tjene penge på at hjælpe andre.
Hvis du har en opgave der skal løses.
Vores håndværkere og eksperter svarer løbende på spørgsmål, eller måske er der en anden bruger som kan hjælpe dig.
Du modtager en mail fra os, når der er svaret.
Spar dig selv for tid og besvær - få din to-do liste udført
1
Beskriv din opgave
2
Fastæt dit budget
3
Modtag tilbud og vælg din Handyhander
Jeg vil lave lave en køkkenbordplade af beton. Vil dog lave den på en spånplade så ikke det bliver for tungt, men for at få betonen til at hæfte på spånpladen skal jeg jo bruge epoxylim og kvarts som jeg har hørt er giftigt. -Kan betonen beskytte mod giften, når betonen dækker? - Kan jeg lave en epoxyoverflade på betonen uden at det er giftigt (især når det er i køkkenet)
Hej Cecilie. Hvorfor vil du anvende kvarts? Hvordan vil du støbe betonen og flytte den over på pladen? Kommer du armering i betonen? Epoxy er kun farlig i flydende form, og hvis du skal slibe i den sidenhen. Jeg ville ikke bruge en lak på overfladen, men anvende en bivoks, som er nemmere at vedligeholde. Men lad mig høre fra dig. Mvh /Niels
Hej Niels Jeg har fået at vide at for at få beton til at hæfte på spånpladen skal jeg have en mellemlag af kvarts (ml beton og spånplade) Er der bedre måder til det? Jeg har på nettet fundet en vejledning til en massiv betonbordplade som jeg villle lade mig inspirere af - lave en ramme hvori spånpladen ligger og så støbe i den. Jeg vil så på en eller anden fiks måde fastsætte en kantliste, så det ikke ses at der er spånplade. Må indrømme jeg ikke ved hvad armering er!!! Ved brug af bivoks, beholdes da den ru og ujævne overflade?
Jeg er slet ikke sikker på, at en spånplade er stabil nok, I stedet ville jeg bruge en MDF-plade. Dernæst ville, alligevel, anvende armering. Bare for en sikkerhed skyld. Normal anvender man et slip-middel for, at få betonen til at slippe støbeformen, men hvis du allerede bruger en plade som underlag, ser jeg ingen grund til hverken klæber eller kvarts. 4 cm beton rykker sig alligevel ingen steder, med mindre det er meget vilde fester I holder jer!! ;-) Overfladens struktur bestemmer du selv, alt efter sammensætningen af materialet, og hvor meget du glatter ud. Armering er tynde jernstænger som er svejset sammen som et net. Betonen har, isoleret set, ikke den store brudstyrke, som jernet gør, at betonen ikke knækker. Her er een vejledning: http://www.aalborgportland.dk/default.aspx?m=4&i=269&pi=33&pr=6 Jeg har een gang støbt en plade, som var 3½ m lang, og da vi løftede den, kunne den holde uden at knække, men hvis der ikke havde været armering, vil jeg gætte på, at den ikke havde været til at løfte. Voks som sådan, fylder ikke ud. Der må(??) ikke være kratere eller fordybninger i overfladen. Så bliver pladen ikke til at holde ren. Held og lykke. /Niels
Hej i dette forum, beton er mange ting, så for at undgå at slæbe eller flytte bordpladen kan den muligvis støbes på stedet, det vil sige formen fremstilles hvor den færdige bordplade skal ligges, alt efter hvor meget cement du kommer, med hensyn til armering da det ikke altider en fordel med jern som arbejde forskelligt i forhold til beton sand sten cement, træplader udvider sig når du kommer vand på så det skel ikke være for flydende (betonen). der er noget at tænke over før man går igang. mvh Gunnar