Hvis du vil tjene penge på at hjælpe andre.
Hvis du har en opgave der skal løses.
Vores håndværkere og eksperter svarer løbende på spørgsmål, eller måske er der en anden bruger som kan hjælpe dig.
Du modtager en mail fra os, når der er svaret.
Spar dig selv for tid og besvær - få din to-do liste udført
1
Beskriv din opgave
2
Fastæt dit budget
3
Modtag tilbud og vælg din Handyhander
Vi har et parketgulv i bøgetræ som tidligere ejer har fået ludbehandlet. Da vi gerne ville have et mere vedligeholdelsesfrit gulv, har vi fået en gulvmand til at komme og slibe gulvet og give det en gang hvid oliebehandling. Resultatet er vi dog meget utilfreds med. Der er kommet grå skjolder mange steder. Det er specielt der hvor der har været gået meget på gulvet, at problemet er værst. Det ser faktisk ud som om gulvet er møjbeskidt. Nu er spørgsmålet hvad vi kan gøre ved det. Kan man slibe oliebehandlingen af igen, og bruge en eller anden form for trærens inden man lægger ny olie? eller skal man blot prøve at slibe så meget på træet at man får al skidtet væk?
Det vil jeg også gerne vide noget om. Jeg har et gulv i fyr, som er slebet ned - fri for lak. Jeg har herefter brugt en gang sæbelud fra Trip Trap. Der er imeligt, men bliver hurtigst beskidt i gangarealerne. Det samme problem som du har. Dit gulv ser ikke bare ud som om det er beskidt. Der ER skidt. Jeg har hjemme et parket aske gulv, som kun er oliebehandlet. Ca. hver 14 dag, vasker jeg det med sæbevand med brun sæbe. Det virker fint. Når olieen trænger til at blive mættet igen bruger jeg "TOP FLOR" med voks eller olie gulvvask fra Tæppeland. Så er det rigtigt fint igen. Det er ikke så svært. Hvad der er sværere er at lære børn, hunde osv. at tørre skoene ordentligt af inden de vader ind, og sviner mit flotte gulv. Med venlig hilsen Einar Bro
Hej Tom Et hvidolieret gulv er langt fra vedligeholdelses-frit. Hvis det er, hvad du er blevet lovet, er det en misforståelse. Et oliebehandlet gulv skal plejes og vedligeholdes for at vedblive at fremstå pænt. Hvis gulvet er ordentligt mættet med olie og plejeolie fra starten, vil vedligeholdelsen dog være forholdsvis enkel og bestå i regelmæssig sæbevask med hvidpigmenteret natursæbe. Hvis gulvet ikke er mættet med sæbe, vil snavs, kaffe, m.m. trænge ned i gulvet og efterlade pletter, som kun kan fjernes ved ny afslibning. Du kan normalt ikke slibe partielt på en hvidolieret gulv, da gulvmanden normalt ludbehandler gulvet først, for at undgå at det bliver "gulligt" i overfladen. Hvis gulvet bare er "nusset" at se på, kan det renses op og poleres. Prøv evt. at leje en woodboy i en farvehandel og forsøg at polere gulvet med hvidpigmenteret plejesæbe. Såfremt der er tale om overfladesnavs, vil du kunne rense gulvet. Mvh Hasse, Faja gulvservice & Handyman