Ekstraktionsbenzin (normalt kaldet Renset benzin eller Rense benzin) Meget brandfarligt, hurtigt fordampende alifatisk* opløsningsmiddel, som indeholder bl.a. heptan og hexan. Må ikke forveksles med motorbenzin, der i modsætning til ekstraktionsbenzin indeholder aromater*. Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse. Giftig for organismer, der lever i vand, kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøer. Langvarig eller gentagen indånding af dampe kan give skader på centralnervesystemet.