Radon i huset - Hvad kan man gøre? Opret din opgave og modtag bud gratis på Handyhand.dk Spar dig selv for tid og besvær - få din to-do liste udført 1 Beskriv din opgave 2 Fastæt dit budget 3 Modtag tilbud og vælg din Handyhander Modtag bud gratis Find arbejdsopgaver Radon i huset - Hvad kan man gøre? Af: Kuno Bonne Print Hvad er radon? Radon er en usynlig, lugtfri og radioaktiv gasart der langsomt siver op fra jordens indre overalt på jordkloden, og dermed også ind i vores huse. Radon dannes i jordens indre fra det radioaktive grundstof radium, der findes naturligt i bl.a. mange granitarter.Gasarten radon er som sådan ikke problematisk ude i naturen selv om det omgiver os overalt, da koncentrationen aldrig overstiger et problematisk niveau udenfor.Problemet kan dog let opstå indenfor, i huse og bygninger, da luften står meget stille her hvorfor koncentrationen af radon, og dermed radioaktivitet, kan ophobe sig til problematisk niveau.Radon kan skade cellerne i lungerne og på sigt udvikle lungekræft. Jo længere tid en person opholder sig i et hus, der indeholder for høje radon værdier, og jo højere niveauet af radon er, desto større er risikoen for at udvikle lungekræft. Det tager typisk mellem 10 og 40 år fra påvirkningen er begyndt til lungekræft kan konstateres.Det vurderes at der et for højt niveau af Radon, eller for meget radon stråling i hvert femte enfamilieshuse i Danmark. Det amerikanske miljøagentur EPA anslår, at 21.000 mennesker hvert år dør som følge af radon. I Danmark vurderes det at omkring 300 mennesker mister livet på grund af lungekræft, forårsagt af radon hvert år.Radon er årsag til 300 nye tilfælde af lungekræft hvert år.Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, er radon den næst vigtigste medvirkende årsag til lungekræft, hvor rygning er den største. Det anslås, at radon i boliger bærer ansvaret for omkring 300 tilfælde pr. år. I de fleste af disse tilfælde rammer det rygere. Risikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget.Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ikke har over 100 Bq hvor man færdes i sin bolig.Radioaktivitet måles efter måleenheden Becquerel. 1 Bq svarer til et radioaktivt henfald pr. sekund i gennemsnit. Måleenheden er opkaldt efter den franske fysiker Henri Becquerel, som vandt Nobelprisen i 1903 for sin banebrydende forskning i radioaktivitet i slutningen af 1800-tallet. Det var imidlertid forskerne William Ramsay og Robert Whytlaw-Gray, der isolerede radon i 1908.Symptomer på radon.Der findes ikke umiddelbart nogen symptomer på at man har for høje mængder af radon, eller for meget radon-stråling i sit hus, da gasarten både er usynlig og lugtfri. De første symptomer på for høje mængder af radon i indeklimaet er derfor desværre symptomer på lungekræft.Radonsikring.Siden 1998 har der været krav til at nybyggede huse skulle radonsikres, men det er først fra 2010, at reglerne er blevet skærpet, så radonniveauet indendørs ikke må overstige 100 Bq/m³ i nybyggede huse. Skærpelsen følger Verdenssundhedsorganisationen WHO's anbefalinger. Er dit hus bygget før 2010, kan det altså være en god idé at få målt radonniveauet.Se hvordan du måler Radon-værdien og om hvordan man kan undgå Radon, på de næste sider. 1 2 3 4 « Tilbage Næste side » Print