Afkalkning af fliser Opret din opgave og modtag bud gratis på Handyhand.dk Spar dig selv for tid og besvær - få din to-do liste udført 1 Beskriv din opgave 2 Fastæt dit budget 3 Modtag tilbud og vælg din Handyhander Modtag bud gratis Find arbejdsopgaver Afkalkning af fliser Af: Kuno Bonne Print Sådan afkalker du fliserne De cement baserede fuger der ligger mellem fliserne kan ikke tåle syre, da fugen i sig selv har et stort indhold af kalk. Fugen vil derfor blive beskadiget hvis der blot hældes afkalkningsmiddel på disse. (Hvis der er meget kalk ovenpå fugerne vil denne kalk naturligvis blive fjernet først, men det er vanskeligt at styre helt nøjagtigt hvornår man så skal stoppe.)Er der fliser i din brusekabine, er det derfor vigtigt, at de skylles over med vand inden eddiken, eller anden kalkopløsende middel påføres. Således at fugerne er mættede med vand og derfor ikke "tager imod" det kalkopløsende middel i nær så høj grad.Er dine vægge og gulv dækket af vinyl kan det umiddelbart godt afkalkes med et afkalkningsmiddel.Tag gummihandsker på, dyp svampen i afkalkningsmiddel, og gennemvæd et mindre område på max 1 x 1 meter af gangen. Lad afkalkningsmidlet virker, mens du løbende arbejder med svampen på området for at undgår at syren blot tørre ind. Fortsæt med det samme felt indtil et tilfredsstillende resultat er opnået.Vask til slut grundigt efter med rent vand, og fortsæt med et nyt klart defineret felt.Se også vores artikel: Afkalkning af et blandingsbatteri.Bemærk! Nogle flise-typer tåler ikke afkalkningsmidler, eddikesyre og lign.Før du starter med afkalkning af brusekabinen, er det vigtigt at du kontrollerer om dine fliser overhovedet tåler behandlingen. Det kan fx ske ved at du tester det et ikke synligt sted som fx på en flise bag ved toilettet, eller under et skab.Læg et par dråber afkalkningsmiddel i 20-30 min. tør det væk med en fugtig klud, som skylles op efterfølgende. Hvis du ser en forskel, eller overfladen fremstår mere mat hvor dråberne lå, kan dine fliser ikke tåle afkalkningsmiddel.Årsagen kan være at fliserne i sig selv er meget kalkholdige - ligesom fx marmor, der er opstået på havets bund, og har et meget højt naturlig indhold af kalk.Se næste side vedr. afkalkning af marmor. 1 2 3 4 5 « Tilbage Næste side » Print