Evolutionen af Mobil Gaming: Fra Snake til Sofistikeret Opret din opgave og modtag bud gratis på Handyhand.dk Spar dig selv for tid og besvær - få din to-do liste udført 1 Beskriv din opgave 2 Fastæt dit budget 3 Modtag tilbud og vælg din Handyhander Modtag bud gratis Find arbejdsopgaver Evolutionen af Mobil Gaming: Fra Snake til Sofistikeret Af: Hanne Østergaard Print Evolutionen af Mobil Gaming De af os der har nået en vis alder (host), kan måske huske tilbage til en tid, hvor “Snake” var det ultimative spil man kunne få på mobilen. Og nogle af os vil måske også kunne argumentere for, at Snake i virkeligheden ER det ultimative spil. Men lad os nu lade det ligge et kort øjeblik.De simple spil vi har spillet på mobilen før i tiden, er langt fra de avancerede casino spil, man kan spille på sider som Casino Online. I denne artikel ser vi nærmere på hvordan udviklingen har været! Specialiserede Telefoner til Gaming Nogle af os kan måske huske tilbage til da man var nødt til at købe en ny telefon, for at få adgang til de nyeste spil. Dette skyldtes primært at telefonfabrikanterne selv stod for at lave spillene (eller i hvert fald som minimum købte dem ude i byen). Sådan var det faktisk i lang tid, hvor der var flere telefoner og brands der decideret markedsførte sig på, at være orienteret mod spil og gaming. Her kan eksempelvis nævnes: Nokia N-Gage Nokia 1100 Sony Ericsson Xperia Play Flere af disse telefoner havde helt unikke udformninger, hvor nogle af dem bl.a. havde særlige keypads specifikt til gaming. Dette skyldtes naturligvis at der var nogle begrænsninger (og muligheder) i måden hardware blev lavet på, hvor det særligt er relevant at se på skærmen. Før touch-skærme blev udbredte, var det svært for fabrikanterne at få plads til både en stor skærm, keypad funktioner og keyboards. Introducerer: Touchskærmen! Efter touchskærmen blev populær (og god), gik der naturligvis ikke lang tid, før både brugere og producenter indså, at dette gav nogle unikke fordele i forhold til rent faktisk at kunne bruge telefonen til forskellige ting. At man ikke længere behøvede have et fuldt tastatur fremme, når man ikke brugte det, gjorde at man kunne få mere plads til rent faktisk at spille (eller lave andre ting).Touchskærmen anses som værende én af de største milepæle når det kommer til mobiltelefoner, netop da det gjorde det muligt at udnytte væsentligt mere af telefonens fysiske plads, og hermed levere en mere indlevende oplevelse til brugerne. Hardware-specifikke spil og Apps Hvor det tidligere var meget besværligt - og i nogle tilfælde umuligt - at få adgang til spil der ikke allerede var på éns enhed når man købte dem, ændrede alt dette sig markant i takt med at telefonerne blev “smarte”, og at man kunne downloade Apps.Selvom apps faktisk var en ting længe før Apple kom på markedet med sin iPhone, er det for manges vedkommende lige netop Apple man symboliserer med smartphonen. Dette skyldes i høj grad Apples evne til at gøre denne favre vide verden brugervenlig, så alle kunne finde ud af at bruge apps.Sammenholder man touchskærmen - der nu giver telefonerne masser af frihed til at kunne tilpasse sig til det indhold man er i gang med at se, med apps der nu gør det muligt for brugere at kunne hente præcis de ting til deres telefon de har lyst til, står man altså tilbage med en revolutionerende kombination, hvor de af os der var til stede inden dette skifte, ser måbende tilbage på hvordan udviklingen har været, og dem der blev født ind i smartphonens tidsalder, nok har ualmindeligt svært ved at forestille sig tiden før. Hvad Så Nu? Det er altid svært at gisne om fremtiden, men når man ser på udviklingen, så kan man koble det hele til ét fælles tema; at gøre telefonen til en multi-funktionel, bærbar enhed, der kan bruges til alt lige fra arbejde til gaming.I takt med at mobilnetværkene bliver hurtigere, og kan håndtere mere trafik, og at telefonerne bliver væsentligt kraftigere, er det måske heller ikke så underligt at spillene også bliver mere avancerede.Det er ikke svært at forestille sig, at ting som f.eks. Multiplayer spil bliver mere udbredt og mere populære - særligt ikke når man ser på hvor hårdt smartphone producenterne arbejder for konstant at levere kraftigere hardware i deres enheder.Ét af de store samtalepunkter inden for gaming for tiden, er ting som Forstærket Virkelighed (Augmented Reality) og Virtual Reality. Virtual Reality vil uden tvivl kunne levere en ekstremt god gaming oplevelse, men har også sine begrænsninger i forhold til det hardware der er nødvendigt for at få den fulde oplevelse.Her kan Forstærket Virkelighed være et mere realistisk bud, hvor man faktisk allerede har set kæmpe succeshistorier der benytter denne teknologi. Det mest kendte er nok det ekstremt populære Pokemon Go, men der er en lang række nye spil der også benytter teknologien - med stor succes. Nogle af disse er eksempelvis spil som Jurassic World og Cosmic Frontline, som også har taget verden med storm.Uanset hvad udviklingen bringer, er der én ting der står lysende klart; man bør absolut ikke undervurdere vigtigheden af de små enheder vi alle går rundt med i lommerne! Print